Gå til indhold
Fashion Flowers
Aeschynanthus 'Mona Lisa' med røde rørformede blomster

Aeschynanthus 'Mona Lisa'

Aeschynanthus hybrid

Vores mest efterspurgte Aeschynanthus. Postkasserøde blomster mod mørkegrønt, sukkulentagtigt løv – dekorativ også uden blomst.

Produktfakta

Sæson
Medio december – medio april
Anvendelse
Ampel, bordplante, indendørs
Pottestørrelse
12 cm og 14 cm ampel
Vækstform
Svagt hængende
Farver
Rød
Placering
Lyst, ikke direkte middagssol
Minimumtemperatur
5 °C

Om planten

Aeschynanthus hybrid er en robust blomstrende plante, som er dekorativ alene i kraft af sit grønne løv. De mørkegrønne blade er tykke og sukkulentagtige, og op af de mørke blomsterbægre kommer den postkasserøde blomst.

Pleje

Aeschynanthus er let at passe. Placeret lyst – især vigtigt om vinteren – kræver den kun lidt vand hver 7.-10. dag. Den tåler ikke under 5 °C, og placering lige over en varm radiator kan forringe blomsterholdbarheden. Efter endt blomstring kan planten stå køligt og vandes sparsomt, hvorefter den blomstrer igen næste efterår/vinter.

Historie og oprindelse

Slægten blev første gang beskrevet i 1822 af David Don under navnet Trichosporum. Året efter beskrev englænderen W. Jack slægten uden kendskab til Dons arbejde og kaldte den Aeschynanthus. I over 50 år havde slægten derfor to navne. Aeschynanthus hører hjemme i det tropiske Sydøstasien fra det nordlige Thailand og ned omkring Sumatra, Java og Borneo, og omfatter omkring 170 arter.